Torsdag 2. september kl. 19:49  
NyhederTjekSportiBYEN
   
08. jul 2010 KL. 12.53
George Garzone spiller i Bartof Café på Ndr. Fasanvej. - Foto: Morten Langkilde
Coltrane-klon piskede publikum med sin sax

Det bliver ikke meget mere autentisk klubagtigt end på Bartof Café.

Politiken synes

Af Thomas Michelsen, musikredaktør
Tenorsaxofonisten George Garzone får med overrumplende styrke ledt tankerne tilbage til John Coltrane og hans herostratisk berømte kvartet fra begyndelsen af 1960'erne.

Det sker, når han spiller med pianisten Rasmus Ehlers, bassisten Jonas Westergaard og den dynamisk tætte trommeslager Jakob Høyer, hvis portræt pryder årets festivalplakat.

Kvartetten har været et faktum i godt ti år nu, hvilket de fejrede med cd-release på Café Bartof onsdag aften, og en mindre, mere autentisk klubagtig scene er vanskelig at støve op.

Coltranekloning
Vi sad vel 60 mennesker klemt ind i det hyggeligt slidte lokale på Frederiksberg.

Resten af de mange gæster nød deres kolde øl og hvidvin ved de udendørs borde. Men de skulle have crashet koncerten. For sikken en energi og sikke meget musik, der er i Rasmus Ehlers' projekt!

Selv er han pianisten, der spiller lange soloer holdt i en enkel, uharmoniseret linje. Linjen følger man med interesse.

Veteranen Garzone stod lænet op ad flyglet på den diminutive scene og lod sit horn klinge, så det med Coltranekloningen endnu en gang blev påfaldende. Han er ikke desto mindre en stor saxofonist på egne præmisser. Men også når han lagde sig frem i selen og piskede Jakob Høyer bag trommerne op til endnu vildere dåd, var det Coltrane, man tænkte på.

Ikke-oppustet festivalhøjdepunkt
Kvartetten lagde ud med pulsløse flader fra Høyers køller og Westergaards fokuserede bas.

Senere i det monstrøse, halvanden time lange første sæt kom pulsen ind i verden – og så blev det helt vanvittigt, som Garzones fraseringer i langsomt tempo mindede om Coltranes 'Ballads'.

Mens sommeraftenen blev smukkere og klokken nærmede sig midnat, gav kvartetten endnu et substantielt sæt, og hvis folk købte en cd med hjem, så kunne de genopleve meget af den stemning, der gjorde onsdag aften på Frederiksberg til et dejligt ikke-opreklameret og ikke-oppustet festivalhøjdepunkt.

En aften, hvor stemningen gav det sidste, levende hjerte til anmeldelsen.

Kvartettens nye plade er nemlig indspillet på Bartof under sidste års festival. Den rummer fire numre og hedder ’As Played By Ear’ – udgivet på plademærket Your Favourite Jazz.


   
   
Endnu en olieplatform er eksploderet
   
   
Danske forskere: Mænd bliver svagere efter overgangsalderen
   
   
Fed fransk thriller går i luften på DR2
   
   
Fransk avis: Riis kræver 22,5 mio. kr. for Cancellara
   
   
Axl Rose skaber tre koncertskandaler på en uge
   
   
Skattevæsenet undsiger Anni Fønsby
   
   
De Sorte Spejdere afbrød live-udsendelse
   
   
Serbien chokerer med verdens grummeste film
   
   
Flinketest spørgsmål 1
   
   
Ny bog: Danskerne er ikke flinke nok
   
nyhedertjeksportibyen