Sade leverer ren nydelse
Elegancens og forførelsens sanger har rundet de 50 år uden antydning af drastiske skridt.
Af Erik Jensen, musikredaktør
Hjemme hos Sade er det en meget tynd linje, der adskiller køkkenet med den pænt tilpassede taffelmusik fra sovekammeret med de varme dyner, som langsomt glider ned, når forførelsen lykkes.
Gennem de 26 år, der er gået siden debuten, har sangerinden balanceret mellem sensuel elegance og spidsborgerlig pop, der højst kan få spisestellet af den dyreste porcelæn til at danse. Af lutter utålmodighed. For Sade bevæger sig kun langsomt. Og næsten aldrig væk fra udgangspunktet.
Selv om der er gået hele 10 år siden sidste udspil, ’Lover’s Rock’ (2000), er det også meget få ændringer, der gemmer sig under de snedriver, Sade får til at smelte på ’Soldier of Love’. Den stil, der blev slået an på debuten ’Diamond Life’ tilbage i 1984, fastholdes med en stædig konsekvens så sjælden i popmusikken, at man ikke kan andet end respektere den nigerianskfødte sangerinde for det. Hvad hendes loyale fans selvfølgelig også gør.
Kærlighed på en slagmark
Selv om der ikke gemmer sig noget, der bare minder om drastiske ændringer på ’Soldier of Love’, er titelnummeret dog en nytænkende perle af saftspændt friskhed. Over et tørt, metallisk beat, der kommer marcherende med en mærkelig blanding af triphop og New Orleans-funk, folder Sade sin hidtil hårdest lydende sang ud. Lilletromme og stortromme mødes med forsinkelser i et loop, der hakkes op af en stram guitar.
LÆS ARTIKEL Parringsmusikkens mor spiller op til dans
At lade kærlighed udspille sig på en slagmark er unægtelig en metafor så slidt som et diamantbrudepar, men helheden fungerer. »I’ve lost the use of my heart/ but I’m still alive«, synger Sade i første linje. Og så får vi ellers kampreferatet fra kærlighedens skueplads: »I’m at the borderline of my faith/ I’m at the hinterland of my devotion/ In the frontline of this battle of mine/ But I’m still alive«.
En overrumplende knytnæve i mellemgulvet til dem, der måtte mene, at Sade egner sig bedst til parmiddage – uden partnerbytte, men med otte retter, udsøgte vine og urban konversation. Men også en inspiration og en tankfuld frisk mod til den, der måtte vove sig ud på bemeldte slagmark. Desværre er det også den bedste sang på et album, der ikke vover sig uden for de velkendte spor fra Sade.
Men når man er foregangskvinde for hele holdet af nye souldivaer – Amy Winehouse, Duffy, Adele, Norah Jones etc. – er det meget forlangt, at man ud over stilsikker vellyd skulle levere nyskabelser.
Sprød flamencoguitar
Sade, der er døbt Helen Folasade Adu, har melodisk slidstyrke med sig i sange som den iørefaldende ’Babyfather’ med sin reggaeflirt, strygerbårne ’Morning Bird’, ’Be That Easy’ med sit gospelpræg og ’Bring Me Home’ med et i denne sammenhæng nærmest hektisk beat. Distancen og elegancen bevares hele vejen igennem den lækre kulisse, der aldrig bliver rigtig påtrængende for følelser eller sanser. Dertil har teksterne netop for meget distance og for mange banaliteter.
Til gengæld er ’Soldier of Love’ en ren nydelse af variation over et meget begrænset udtryk. Det er imponerende, hvad Sade og hendes sædvanlige hold – Stuart Matthewman, Andrew Hale og Paul Denman – kan få ud af materialet. Alt glider stilfærdigt som en dansk å på en varm sommerdag.
TV Popmusikkens mystiske sfinx klar med ny plade
Hist og her dukker en sprød flamencoguitar, en trompet eller en skarp trommerytme op blandt synthesizerne. Men ellers kører det stille og sikkert som kun en sand ’Smooth Operator’ kan få det til.
Svær at blive klog på
Samlingspunktet for lækkerierne er selvfølgelig Sades stemme, der stadig emmer af den mørke, beherskede passion, hun præsenterede verden for på den chokerende modne debut. Sangerinden er blevet 51 år, men er lige så velholdt, elegant og formfuldendt som sin musik at dømme efter coverets foto og videoen til titelnummeret.
Måske er hemmeligheden bag succes i det flygtige popunivers, hvor Sade har solgt hele 50 millioner album, at indhylle sig i mystik, kun at indspille og udgive album hvert tiende år og så ellers forsvinde ud af offentlighedens søgelys hurtigst muligt? Det er i hvert fald en formel, der i den grad har virket for Sade.
En sangskriver og sangerinde, det er svært at komme tæt på eller blive klog på. Men som det er umuligt ikke at have en svaghed for. Hun er en kriger på kærlighedens og musikkens slagmark, man må have respekt for.
Mon ikke alle vi vinterblege beboere på denne plagede klode kan bruge en varm omfavnelse fra den elegante sensualitets præstinde?
|
