Torsdag 9. september kl. 01:35  
NyhederTjekSportiBYEN
   
08. mar 2010 KL. 07.36
Foto: PER FOLKVER
Vi er vilde med sushi fra transportbånd

Nye billige sushibarer trækker gæster til med 'spis alt hvad du kan'-tilbud.


Af Ditte Lilholm
Klokken er lidt i syv, og der er helt fyldt på Osaka Sushi i Istedgade. Også selv om det er en helt almindelig hverdagsaften.

Kloge af skade - vi kiggede forbi i går, men der var ikke plads til os - har vi bestilt bord, og præcis klokken syv bliver vi vist til rette ved det kørende sushi-transportbånd.

Begyndende trend
Osaka Sushi er ikke den eneste restaurant, der har fået idéen med at bringe running sushi til Danmark. I december 2009 åbnede Nagoya Running Sushi på Sølvtorvet, og 3. februar slog både Osaka Sushi og Yaya Sushi på Frederikssundsvej dørene op.

De tre restauranter har det til fælles, at de alle har en a la carte menu og at deres trækplaster er running sushi – ad libitum, vel at mærke.

»Danskerne kan godt lide at spise, alt hvad de kan. Hvis kvantiteten er i orden, kan kvaliteten godt være lidt lavere«, siger Jesper Uhrup Jensen, chefredaktør på madmagasinet Gastro.

Forsøgt tidligere uden succes
Transportbånd og buffetpris virker som den rigtige kombination.

I hvert fald kan transportbånd alene ikke gøre det. Restauranterne Sushi & Ko og Jitzu forsøgte sig tidligere med den helt japanske udgave af running sushi, hvor man betalte per tallerken man tog af transportbåndet, i stedet for per sæde langs 'buffeten'.

Men begge bånd endte med at stå stille. Gæsterne kom ikke.

Maden kommer til dig
Siden Osaka Sushi åbnede har det to-etagers sushibånd transporteret japanske specialiteter til fuldt bookede borde. Folk står ligefrem i kø efter 'spis hvad du kan for 199 kr.'-tilbuddet.

Konceptet er enkelt: Du sidder langs bardisken eller ved et bord, og så ruller nigiri, tangsalat og maki-ruller lige forbi. Alt du skal gøre er at beslutte, hvad du kunne tænke dig og række ud efter det.


LÆS ARTIKEL Sushien kommer på et rullende transportbånd

Man får, hvad man betaler for
De nye sushisteder minder generelt om hinanden.

Alle serverer de et rimeligt udvalg af sushi: lakse-, tun- , hvidfisk- og rejenigiri. Nogle forskellige futo maki, små ruller, og et par hosi maki, store ruller.

Der er sushiens nødvendige tilbehør som edamamebønner, kimchee og tangsalat, og herudover er der også et udvalg af varme retter, der spænder fra kammuslinger til stegte nudler. Nagoya og Osaka har sågar ens tallerkner og samme type transportbånd.

Men når man betaler omkring 200 kroner for alt, hvad man kan spise af sushi, er kvaliteten også derefter: Det smager fint, men det er ikke den type mad, der har vundet sushien sin status som sofistikeret køkkenkunst.

»Det, at sushi bliver serveret på den her måde, kan godt gå hen og devaluere sushiens status«, siger Jesper Uhrup Jensen.

Gæsterne vender tilbage
Lyset er rimelig klart på Osaka Sushi, og baggrundsmusikken er meget lav. Den bliver stort set overdøvet af en summen fra de tæt pakkede borde i restauranten.

Alligevel føles det ikke påtrængende at sidde side om side med de andre gæster. De synes fordybede i egne samtaler om vind og vejr, hverdagen og om sidste besøg på Osaka Sushi.

Restauranten har åbenbart allerede tilbagevendende gæster, selv om den kun har været åben i få uger, når vi at konstatere, inden tjeneren diskret rydder den nu betydelige mængde tallerkner foran os af bordet. Så er der plads til endnu en runde.


   
   
Anmelderfavorit får brunch på menuen
   
   
Guide: Her er iBYENs favoritcaféer
   
   
Michelinburger udfordres af billig konkurrent
   
   
L.A. Times falder i svime over det danske køkken
   
   
Elefanten serverer elendig kaffe
   
   
Anmelder jubler over italiensk restaurant
   
   
Tivolis nye temahotel er åbent
   
   
Irsk pub rykker ind på hårdtprøvet adresse
   
   
Forskere har kortlagt hvordan mænd skal danse - godt
   
   
Zvonareva venter på Wozniacki
   
   
Merkel: Har han lov til at gøre det? Ja han har
   
   
Færøsk politiker: Lesbisk statsminister forbryder sig mod Bibelen
   
   
»De er skøre, de færinger«
   
   
Brian Sandberg risikerer lang varetægtsfængsling
   
   
Familier til indespærrede minearbejdere strides om penge
   
   
Michael Laudrup bestjålet under ligakamp
   
   
Skilsmissebørn bliver oftere kriminelle
   
   
Overlevende fra bådulykke taler ud
   
nyhedertjeksportibyen