Torsdag 9. september kl. 01:26  
NyhederTjekSportiBYEN
   
23. dec 2009 KL. 12.27
»Vi har fået flere solidaritetstilkendegivelser, og jeg har fået opbakning fra bestyrelsen«, siger Lars Hedegaard. (Arkivfoto) - Foto: Jens Dresling
Lars Hedegaard: Jeg får opbakning

Trykkefrihedsselskabets formand fortryder ikke udtalelser om muslimer og voldtægt.


Af Daniel Bennetsen
Trykkefrihedsselskabet har fået flere medlemmer, siden politikerne Naser Khader (K), Søren Pind (V) og sognepræst Katrine Lilleør er gået som følge af islamkritiske udtalelser fra formanden, Lars Hedegaard.

Og Lars Hedegaard overvejer på ingen måde at gå af som formand. Tværtimod har han fået »fuld opbakning fra bestyrelsen«.

»Jeg er modtaget snedevis af støtteerklæringer fra nær og fjern. Min telefon har stort set ikke stået stille i det seneste døgn, og jeg har fået masser af mails. Med et par enkelte undtagelser har stort set alle sammmen været positive«, siger Lars Hedegaard til politiken.dk

Voldtægt blandt muslimer er udbredt
Han beskrev i en video på bloggen Snaphanen voldtægt som udbredt i muslimske familier.

»De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far«, sagde han.

LÆS OGSÅ Lars Hedegaard: Muslimer er voldtægtsmænd og løgnere

Siden har Lars Hedegaard i en pressemeddelelse præciseret, at hans udtalelser ikke gælder alle muslimer, men handler om islams ideologi.

»Jeg har altid sagt, at jeg ikke taler om alle muslimer, men islam i sin grundform med sit kvindesyn. Det kan læses i de hellige skrifter om profetens gøren og laden. Det støttes i dag af de ledende retslærde, ulema. Jeg tror ikke, at alle muslimer er aggressive, men ideologien bag islam er det«, siger han til Ritzau.

Ifølge Lars Hedegaard svarer hans beskrivelse til Ayaan Hirsi Ali og andre med kendskab til islam. En rettroende muslim må ifølge islam ikke underkaste sig en anden retsorden end sharia, påpeger han.

Fortryder ikke
Han fortryder ikke sine udtalelser.

»Jeg er da ked af at jeg er blevet misforstået, og at jeg skulle have påstået at alverdens muslimer misbruger deres børn«, siger Lars Hedegaard til politiken.dk.

»Men samtidig har jeg rejst en enormt vigtigt debat om blandt andet kvinder vilkår og rettigheder«

Hedegaard skyder på tre journalister
Skønt Lars Hedegaard afviser at være offer, viser sagen ifølge ham, at nogle journalister er imod ham og Trykkefrihedsselskabet. Det gælder Niels Krause-Kjær, Ole Birk Olesen og Rune Engelbreth, mener han.

»De tager enkelte passager ud af dét, jeg skriver og fremstiller det, som om jeg er det store dyr i åbenbaringen. De har forsøgt at kyse mig i flere år«, siger Lars Hedegaard til Ritzau.

LÆS OGSÅ Søren Pind vender Lars Hedegaard ryggen


   
   
Skilsmissebørn bliver oftere kriminelle
   
   
Kvinder med brystkræft kan stadig få erstatning
   
   
Brian Sandberg risikerer lang varetægtsfængsling
   
   
Vrede over grønt lys for monsterlastbiler
   
   
Overlevende fra bådulykke taler ud
   
   
Tre unge fængslet for bortførelse af rival
   
   
FOA nægter at bringe DF-annonce i medlemsbladet
   
   
Justitsministeren forsvarer politidirektørs gaver
   
   
Kræftens Bekæmpelse beskyldes for hykleri
   
   
Venstre bremser EU’s roma-kritik af Danmark
   
   
Forskere har kortlagt hvordan mænd skal danse - godt
   
   
Zvonareva venter på Wozniacki
   
   
Færøsk politiker: Lesbisk statsminister forbryder sig mod Bibelen
   
   
Merkel: Har han lov til at gøre det? Ja han har
   
   
Brian Sandberg risikerer lang varetægtsfængsling
   
   
»De er skøre, de færinger«
   
   
Michael Laudrup bestjålet under ligakamp
   
   
Skilsmissebørn bliver oftere kriminelle
   
   
Familier til indespærrede minearbejdere strides om penge
   
   
Overlevende fra bådulykke taler ud
   
nyhedertjeksportibyen