Tirsdag 9. marts kl. 18:13  
NyhederTjekSportiBYEN
   
Boligforening smider seks familier ud

Seks familier skal smides ud af Brabrand Boligforening, efter at sønnerne er dømt for brandstiftelse.


Brabrand Boligforening rydder op i familier med kriminelle sønner. Seks lejemål siges op, fordi seks sønner i familierne nu er dømt skyldige i brandstiftelse.

Det skriver stiften.dk

Hermed indleder boligforeningen sin hidtil største udsmidningssag på grund af lejeres kriminalitet.

Brandattentat mod daginstitution
Beslutningen kommer oven på en afgørelse i Vestre Landsret mandag.

To palæstinensere på 19 samt en tredjemand på 20 blev her idømt henholdsvis tre et halvt års fængsel og fem års fængsel for et brandattentat på daginstitutionen Viben i oktober 2008.

I forvejen er tre andre dømt for samme forbrydelse ved byretten i Århus sidste år. Den endelige dom over de tre var resultatet af en ankesag.

»Alle seks dømte boede med deres familier i nogle af Brabrand Boligforenings lejligheder, da attentatet skete. Da Viben ligger på vores grund og ejes af os, har vi muligheden for at opsige lejemålet af alle medlemmer af de seks familier«, siger formanden for Brabrand Boligforening, Jesper Pedersen til stiften.dk.

LÆS OGSÅ Gellerup har stor succes med udsmidninger

Der er tale om seks store familier.

Opsigelserne skal nu igennem boligretten. Der kan gå lang tid, før de eventuelt effektueres. Det viser fortidens eksempler, hvor boligforeningen efter flere års tovtrækkeri fik grønt lys i retten for udsmidning af samtlige medlemmer af tre familier.

Også her var det sønnernes forbrydelser - blandt andet røveri inde på Brabrand Boligforeningens matrikelnumre, der var anledningen, skriver stiften.dk.

LÆS OGSÅ Boligforeninger: Svært at smide folk ud


ritzau
   

   
Westergaard: Jeg håber, Wilks får samme beskyttelse
   
   
Vagthund frygter mere korruption herhjemme
   
   
Firkløver fængslet for 220 kilo hash
   
   
Mand dræbt af skud i Kastrup
   
   
Bandeleder er på flugt i Odense
   

   
Don Ø hævede dagsløn på 58.000 kr.
   
   
Sag om filmstjernes mystiske død kræves genåbnet
   
   
Stjernefotograf laver aftale om kæmpegæld
   
   
Mand dræbt af skud i Kastrup
   
   
Nyt engelsk chok: Rooney og co. aflyttet
   
nyhedertjeksportibyen