Fredag 12. marts kl. 02:38  
NyhederTjekSportiBYEN
   
36-årig mand idømt anbringelse efter drab

En 36-årig mand fik en anbringelsesdom på ubestemt tid efter brutalt drab med 31 knivstik mod 45-årigt offer. Kæreste blev frifundet.


En 36-årig mand dræbte tilbage i 2008 den 45-årige Kurt Steenbock med 31 knivstik i en garage i Middelfart.

Retten i Odense har kendt den 36-årige skyldig i drabet og idømte ham anbringelse på ubestemt tid.

Mandens 41-årige kæreste blev derimod frifundet i sagen, da retten ikke vurderede, at hun havde medvirket til drabet.

Anholdt efter røveri
Sagen stammer fra november 2008, da kæresteparret blev anholdt efter et røveri. Under afhøringen fortalte parret, at der lå et lig i en garage i en baggård på Gl. Banegårdsvej i Middelfart.

Liget viste sig at være den 45-årige Kurt Steenbock, der havde været forsvundet i flere uger.

LÆS MERE Efterlyst mand lå død i 2-3 uger

Både den 36-årige og hans kæreste er diagnosticeret skizofrene, og derfor kunne gerningsmanden ikke idømmes forvaring. Han skal altså i stedet for indlægges på et hospital.

Kæreste søger erstatning
Kvindens forsvarer, Troels Maglegaard, er tilfreds med, at han fik sin klient frifundet.

»Hun har siddet varetægtsfængslet i over 14 måneder, så det er klart, at vi søger erstatning. Hun blev jo heller ikke dømt for røveriet«, fortæller Troels Maglegaard.

Kæresteparret kendte Kurt Steenbock, og alle tre spiste morgenmad sammen 4. november 2008. Senere samme dag blev Kurt Steenbock dræbt af knivstik. Anklager Jakob Thorup fortæller, at overfaldet tilsyneladende er sket helt uden grund.

Blot en måned efter anholdelsen flygtede den 36-årige fra psykiatrisk afdeling i Middelfart, men blev fundet igen få uger senere.


ritzau
   

   
Skateboardere fester for Afghanistan
   
   
Islamforsker: Der er et sundt element af interesse i hele islamhysteriet
   
   
Sibels far ved ikke, at hun skal giftes
   
   
Undvegen drabssigtet er fundet med stor kniv
   
   
Islamforsker: Hvad har Politiken gang i?
   

   
Slovensk minister går af efter hundesex-skandale
   
   
Tyrkiet kalder sin ambassadør hjem fra Sverige
   
   
»Folk er rædselsslagne -de står i min have og græder«
   
   
Usælgelige biler ramt af uforklarlige tyverier
   
   
Sibels far ved ikke, at hun skal giftes
   
nyhedertjeksportibyen