Årets største politiske skandale?
Året på Christiansborg har været ekstremt begivenhedsrigt med et væld af større og mindre sager, som fyldte mediernes dagsorden. Men hvad var efter din mening den største politiske skandale?
Af Matias Seidelin
Vi giver dig fem bud på årets største politiske skandale. Stem og deltag i debatten nedenfor.
Finansminister Lars Løkke Rasmussens bilagsrod. Det startede med en afsløring i Frederiksborg Amtsavis om, at Lars Løkke i sin tid som amtsborgmester i syv tilfælde havde købt smøger på skatteydernes regning, ligesom han havde betalt for en række politikeres entre til diskotek Crazy Daisy i Herning. Derefter udviklede sagen sig til et sandt virvar af regninger på hoteller og taxakørsel, som finansministeren havde svært ved at redegøre for. I sidste ende valgte Lars Løkke efter en intern revision at betale godt 10.000 kroner tilbage. Sagen kostede dyrt i meningsmålingerne, hvor et flertal af vælgere ikke stolede på ham som eventuel afløser for statsminister Anders Fogh Rasmussen.
Den kuldsejlede politireform. Justitsminister Lene Espersen og rigspolitichef Torsten Hesselbjerg præsenterede politireformen som verdens syvende vidunder. Ved at samle politistationerne i færre kredse skulle der komme mere politi på gaden. Men i en lang række sager, som Berlingske Tidende afslørede, gik det den fuldstændig modsatte vej. Borgere havde svært ved at komme igennem til politiet, som i flere tilfælde slet ikke mødte frem. I sidste ende blev sagen et så stort problem, at regeringen under finanslovsforhandlingerne måtte krybe til korset og bevilge flere penge til reformen. Samtidig udtalte statsminister Anders Fogh Rasmussen de sjældne ord om politireformen, at »der er vist noget at komme efter«.
EU-retten og den danske udlændingelov. Sagen begyndte at rulle, da journalister fra Berlingske Tidende over for Udlændingeservice udgav sig for at være par, der ville familiesammenføres uden om den stramme danske udlændingelov via de mere lempelige EU-regler. Men de fik at vide, at de slet ikke kunne bruge EU-retten, fordi det var snyd. Det fik Folketingets Ombudsmand til at gribe ind, mens flere eksperter kritiserede regeringen for bevidst at vildlede folk, der søgte om familiesammenføring uden om den stramme danske udlændingelov. Sagen eksploderede dog først, da EF-domstolen i en ny kendelse – den såkaldte Metockdom – såede tvivl om regeringens argumenter i udlændingesagen.
Birthe Rønn Hornbechs kamp med pressen. Først var hun imod, at regeringen ville indføre forbud mod at kvindelige muslimske dommere bærer tørklæder i danske retssale. Så blev hun sat på plads af statsminister Anders Fogh Rasmussen. Og derefter begyndte pressen at jagte hende for et svar. Det skete i Folketingets elevatorer og lange gange, hvor den bestemte integrationsminister på et tidspunkt advarede pressen om, at hun ville skrive dem op i en sort bog. Farcen endte med, at ministeren forsøgte at tage billeder af journalisterne med sin mobiltelefon. Problemet var bare, at hun vendte kameralinsen mod sig selv. Andre mente, at pressen var for hård mod Birthe Rønn, og at de bare skulle lade hende være.
Ritts billige boliger. Det lød så godt. Og så enkelt. 5.000 boliger til en husleje på 5.000 kroner om måneden. Men i løbet af efteråret smuldrede overborgmester Ritt Bjerregaards valgløfte endegyldigt. Først sprang SF fra en aftale om at bygge på det grønne område Kløvermarken, og siden indgik hun budgetforlig med de borgerlige på rådhuset. Dermed var flertallet bag Ritts 5.000 boliger væk. Samtidig måtte overborgmesterens nære samarbejdspartner, Fonden for Billige Boliger, erkende, at den økonomiske model bag de blot 12 foreløbige billigboliger ikke hang sammen. I december lancerede Ritt Bjerregaard en ny boligstrategi, hvor der hverken står et ord om 5.000 boliger eller om 5.000 kroner. Dermed forduftede det højprofilerede valgløfte endegyldigt.
|
