Museumsinspektør: Guldhorns-teori holder ikke
Genfunden kopi af guldhorn fortæller intet nyt om klenodiet, mener ekspert
Af Mikkel Vuorela
Spændende, ja. Men så heller ikke mere.
En over 300 år gammel kopi af guldhornene er dukket op i Sankt Petersborg, og ifølge finderen kan det afsløre helt nye detaljer om nationalklenodiet.
LÆS ARTIKEL Arkæolog: Vi er kommet nærmere guldhornenes gåde
Men Nationalmuseets museumsinspektør mener, man bør tøjle begejstringen, for fundet viser ikke noget, der ikke allerede har været fremme om hornene.
»Det har først og fremmest betydning lærdomshistorisk, men jeg mener ikke, det siger noget særligt om de oprindelige guldhorn«, siger Morten Axboe, der er specialist i forhistorisk arkæologi og inspektør på museet.
Original kopi
Det står i kontrast til arkæolog Jeppe Boel Jepsen, der sammen med Albatros Travels krydstogtschef har rejst til Rusland for at finde det forsvundne elfenbenshorn. Han mener, at hornet er kopieret direkte fra den originale danske guldudgave, der blev stjålet og smeltet om i 1802.
Derfor kan afbildingerne fra elfenbenshornet bringe os tættere på hvordan de originale horn så ud, mener Jeppe Boel Jepsen, der også mener, at fundet viser, at guldhornene er dateret forkert.
Tidsrejse
Men for at forstå diskussionen om kopier og originaler, guld og elfenben, må vi tage en tidsrejse til 1600-tallet. I 1639 blev det første - og største - guldhorn fundet, hvilket vakte stor opsigt.
Ole Vorm, en dansk lærd, skrev to år efter fundet et værk om hornet, der indeholdt detaljerede tegninger af klenodiets udseende og inskriptioner.
Han tegnede det dog ikke helt i overensstemmelse med, hvordan det så ud, men lavede lidt ekstra 1600-tals detaljer.
Det er hans tegninger som Nationalmuseets kopier af guldhornene er modelleret efter.
Tog hornet hjem
I samme periode levede en mand der hed Bendix Grodtschilling, som var forvalter af kunstkammeret og en ivrig billedskærer. Det er ham, som, Jeppe Boel Jepsen mener, har lavet elfenbenshornet i slutningen 1692, efter at have bragt hornet hjem.
Og det er her twisten opstår. For nationalmuseets Morten Axboe mener, at stilen som elfenbenshornet er skåret i, peger mod, at de er fremstillet i midten af 1600-tallet og på baggrund af tegningerne fra Ole Worms værk - og ikke ved at studere originalen.
LÆS ARTIKEL Forskere gør »utroligt« guldhorn-fund
For at gøre en lang historie kort, så mener museumsinspektøren altså ikke, at der er oplysninger at hente i elfenbenshornet, som ikke allerede er fremme i væsentligt mere detaljeret form i Worms tegninger - og dermed også i nationalmuseets kopier.
Sandheden i detaljen
»Man kan specielt se det i detaljer i Worms skyggelægning. Der er en tegning, der viser en mand med en slangekrop, der krøller bagud. Ved siden af er der to andre figurer, hvor der er slanger under fødderne. På elfenbenshornet krøller slangekroppen fremad, mens der ikke er slanger under figurernes fødder. Det er fordi billedskæreren har set forkert på tegningerne«.
Finderen Jeppe Boel Jepsen fremhæver flere detaljer på elfenbenshornet, der skulle pege mod, at hornet ikke er fra den germanske jernalder, men fra den romerske. Blandt andet skulle Alexander den Store være afbildet, men det afviser museumsinspektøren.
»Det holder ikke efter min mening«, siger han og forklarer, at nok er der en figur med horn, men da de ikke ligner vædderhorn, som Alexander den Store er kendt for - de bøjer ikke nok - ja, så ændrer det altså ikke ved dateringen.
Museumsinspektører glæder sig dog over at elfenbenshornet dukket op, selv museet selv har haft en gipskopi liggende af det de sidste 112 år.
|
