Tirsdag 9. marts kl. 18:14  
NyhederTjekSportiBYEN
   
Morten Messerschmidt vil have Folketinget til at vælge Danmarks næste EU-kommissær. Arkivfoto - Foto: JENS DRESLING
DF: Folket skal vælge EU-toppen

Danmark skal snart have ny EU-kommissær, men denne gang skal Folketinget vælge kommissæren, mener Dansk Folkeparti.

Af Sanne Fahnøe, Bruxelles
Kommissærposten lugter lidt for meget af, at det ledende regeringsparti skal dele politiske ben ud til partikammerater.

Det mener Dansk Folkeparti, som nu kommer med et udspil, hvor partiet foreslår, at Folketinget skal vælge Danmarks næste kommissær.

»Mindretalsregeringer har altid givet kommissærposten til fremtrædende folk fra det ledende regeringsparti. Men hvis Folketinget vælger kommissæren, vil vi gøre det ud fra saglige kriterier, og så vil vi også få de fede kommissærposter«, siger spidskandidaten for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt.

Fogh valgte partifælle
I dag er det statsministeren, der vælger kommissæren, som derefter skal godkendes af kommissionsformanden og Europaparlamentet.

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) udpegede den nuværende danske landbrugskommissær Mariann Fischer Boel fra Venstre.

Før det valgte den socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen Ritt Bjerregaard (S) og Poul Nelson (S).

Men det gør den prestigefulde post til en politisk platform i stedet for en neutral og saglig post med et politisk flertal bag sig, mener Messerschmidt.

Fri os fra politiske ben
»Det skal ikke være et politisk ben, men fagligheden skal være i højsædet. Vi har før set gennemkorrupte kommissioner, der har måttet gå af. Men hvis det er en saglig embedsmand med Folketingets flertal bag sig, tror jeg også, kommissionen får mere styr på deres budgetter«, siger han.

EU-kommissionen gik af i 1999 efter kraftig kritik fra parlamentet af håndteringen af EU's budget.

Den daværende danske miljøkommissær, Ritt Bjerregaard, og hendes kolleger valgte selv at trække sig, efter at anklager om korruption svirrede i luften. Ritt Bjerregaard var dog ikke selv under anklage, men måtte gå med resten af kommissionen.

Folketinget skal vælge den nye kommissær
Danmark skal have ny kommissær i løbet af 2009, og her mener Messerscmidt, at det danske folketing skal være enige om en kandidat.

»Jeg tror det vil være lettere for Danmark at få de gode kommissærposter, hvis vi vælger ud fra saglige kriterier frem for politiske interesser«.


   

   
Lykke Friis går i klinch med Connie Hedegaard
   
   
Justitsminister dropper bandeforbud
   
   
Bertel Haarder vil tjekke læger udefra
   
   
Kirkefolk får politisk opbakning til homovielser
   
   
Endnu en DF'er smækker med døren
   

   
Don Ø hævede dagsløn på 58.000 kr.
   
   
Sag om filmstjernes mystiske død kræves genåbnet
   
   
Stjernefotograf laver aftale om kæmpegæld
   
   
Mand dræbt af skud i Kastrup
   
   
Nyt engelsk chok: Rooney og co. aflyttet
   
nyhedertjeksportibyen