Tirsdag 9. marts kl. 18:11  
NyhederTjekSportiBYEN
   
Besøg. DF-formand Pia Kjærsgaard og Københavns børn- og ungeborgmester, Anne Vang, besøgte i dag Holbergskolen efter debatten om cafémødet kun for kvinder. - Foto: Jens Dresling
Borgerlige vil stoppe mødremøder

De borgerlige partier fremsætter nu forslag om, at skolerne ikke må holde kønsopdelte møder, hverken for forældre eller for børn.


De københavnske skoler må ikke holde kønsopdelte møder for børn eller voksne.

I hvert fald ikke, hvis det står til den borgerlige blok i Borgerrepræsentationen i København. De tre partier vil præsentere børne- og ungdomsudvalget for et forslag, der skal stoppe kønsopdelte møder på de københavnske folkeskoler.

»I valget mellem religiøse hensyn og demokratiske ligestillingstraditioner bør der ikke være tvivl om, at de religiøse hensyn må vige«, siger det konservative medlem af børne- og ungdomsudvalget i København, Rasmus Jarlov.

Han mener dog, at børn fortsat kan opdeles i idrætstimerne.

Møde kun for mødre
Jarlov er gået sammen med sine kolleger i Venstre og Dansk Folkeparti for at få stoppet møder som torsdagens cafémøde om mobning på Holbergskolen i Københavns nordvestkvarter.

Mødet var forbeholdt børnenes mødre.

Skolen frygtede simpelthen, at de muslimske mødre ikke ville deltage, hvis der også deltog mænd. Siden er kritikken fra dele af den borgerlige fløj på både Christiansborg og rådhuset fløjet om ørerne på skoleleder Søren Ellesøe.

LÆS MERE DF kræver skoleleder fyret efter mødreinitiativ

Mens Venstre på Christiansborg medgiver, at det i nogle tilfælde kan være acceptabelt med kønsopdelte arrangementer, er Venstres repræsentant i børne- og ungdomsudvalget i København, Cecilia Lonning, lodret modstander.

»Det er et eksempel på en uheldig tendens i den københavnske folkeskole, hvor der bliver taget utrolig mange etniske hensyn og hensyn til alle mulige grupper. Dem, der aldrig får del i midlerne, er de ganske almindelige børn«, siger hun.

Caféaftenen var ellers en del af projektet Bydelsmødre, der støttes økonomisk af regeringens sats-puljemidler og dermed også af lokalpolitikernes partier.

LÆS MERE Ministerium betaler omstridt forældremøde


ritzau
   

   
Lykke Friis går i klinch med Connie Hedegaard
   
   
Justitsminister dropper bandeforbud
   
   
Bertel Haarder vil tjekke læger udefra
   
   
Kirkefolk får politisk opbakning til homovielser
   
   
Endnu en DF'er smækker med døren
   

   
Don Ø hævede dagsløn på 58.000 kr.
   
   
Sag om filmstjernes mystiske død kræves genåbnet
   
   
Stjernefotograf laver aftale om kæmpegæld
   
   
Mand dræbt af skud i Kastrup
   
   
Nyt engelsk chok: Rooney og co. aflyttet
   
nyhedertjeksportibyen