Spansk presse håner kongeklubben
Aviser kræver Real Madrid-trænerens afgang, men klubben støtter ham.
Af Michael Bech
og Kathrine Carlsen
Spaniens største avis El País er mildest talt ikke tilfreds med indstillingen hos de højt betalte stjerner fra Real Madrid.
»Man kan ikke købe sig til titler - dem vinder man. Og når bolden gives op handler det altså om fodbold; ikke om deltagelse i en Hollywood-fest«, skriver El País i en kommentar til Real Madrids beskæmmende exit fra Champions League.
LÆS ARTIKEL Teenager sender Real Madrid ud igen
Avisen hentyder til flokken af stjernespillere, som avisen mener, går mere op i manerer, hårvoks og attitude end i at levere en renhjertet kamp for klubben på grønsværen.
Krav om træner-fyring
Andre aviser i Spanien - med sportsavisen Marca i spidsen - kræver Real Madrid-træner Manuel Pellegrinis afgang.
LÆS OGSÅ Bendtner og Rooney skal jagte Ronaldo
Men det afviser Real Madrids øverste direktør Jorge Valdano:
»Pellegrini er træner, og vi respekterer ham og tror på hans arbejde. Der er fortsat meget at gøre«, siger Jorge Valdano ifølge spansk tv.
Lyon viste løvehjertet
Det samlede nederlag på 1-2 mod Lyon gør ekstra ondt på Real Madrid i sæsonen efter, at klubben har fået Florentino Perez tilbage som præsident og har brugt næsten to milliarder kroner på nye spillere.
LÆS BLOG Derfor er et nederlag en katastrofe
»Spillerne må angre deres indsats mod Lyon, og den må plage dem, når de fra sidelinjen må følge netop den turnering, som er årsagen til, at klubben har legendestatus«, skriver Spaniens næststørste avis, El Mundo.
Og franske Lyon viste simpelthen mere fight og vilje end 'Kongeklubben' fra Spanien.
 styrt. Brasilianske Kaka viste ikke de takter, han er købt til at levere for Real Madrid. Foto: AP
»På trods af, at det var et godt Real Madrid-hold, der stillede op, blev det smadret af Lyon. Franskmændene viste, at alt er muligt i fodbold - undtagen for dem, der synes, at græstæppet er et aktiemarked«, skriver El País.
LÆS OGSÅ Real Madrids milliarder slog ikke til
Betalte ikke med smerte
Kommentatoren i El País sammenligner direkte flere af Real Madrids spillere med en optræden på en 'catwalk'.
STATISTIK Se kampens forløb minut-for-minut
»Hvis fodbold var et regnestykke, havde Real Madrid nok opsparet en hel del lidelse. (...) Madrid led et sportsligt nederlag. Klubben kunne have betalt med smerte i første halvleg. Men når man stræber efter udødelighed, er det logisk, at det udløser en kolossal krise. For Real Madrid styrede ikke kampen - holdet styrede derimod efter et risikobetonet resultat, og det kom de til at betale dyrt for«, skriver El País.
|