Ryanair tager overpris for telefonopkald
Det koster 15 kroner i minuttet at ringe til Ryanair med en hastesag.
Af Søren Dilling
og Ole Wejse Svarrer
Det kan godt være, at Ryanairs flybilletter er billige.
Men det er temmelig bøvlet at komme i kontakt med lavprisflyselskabet, hvis et eller andet går galt.
På Ryanairs hjemmeside er der godt nok et link, der hedder 'Contact customer Service', hvor der er en del telefonnumre at vælge i mellem afhængig af hvilket land, du ringer fra.
15 kroner pr. minut
På telefonlisten kan du ikke vælge 'Danmark', men der dukker et par numre op, men du kan jo lade som om, at du ringer fra Norge og Sverige. Men det bliver dyrt.
LÆS ARTIKEL Stribevis af firmaer skjuler ulovligt mailadressen
For opkaldet koster fire kroner i minuttet. Hvis du får lyst til at springe telefonkøen over, kan du ringe på et andet nummer. Det koster bare hele 15 kroner i minuttet. Og i begge tilfælde skal du kunne tale engelsk.
Du må ikke rykke for et svar
Selskabet har ingen mailadresser på sin hjemmeside, som du kan skrive til. Men på engelsk instrueres du i at sende din klage i et papirbrev eller på en fax til et ud af tre forskellige kontorer på en fysisk adresse i Dublin.
LÆS ARTIKEL Telia er skyldig i klokkeklart lovbrud
Du bliver desuden instrueret i, at hvis du synes, der går for lang tid og derfor rykker Ryanair for et svar, fører det blot til yderligere forsinkelse i sagsbehandlingen.
Men heldigvis slutter Ryanair af med følgende sætning på sin kontaktside:
»Ryanair takker for dit samarbejde«
|