Torsdag 2. september kl. 19:45  
NyhederTjekSportiBYEN
   
08. feb 2010 KL. 17.17
KLISTER. EU har tilladt enzymet thrombin i dansk kød, men nu vil ordførere have ministeren til at mødes med butikkerne. - Foto: JONAS PRYNER ANDERSEN
Politikere: Minister skal snakke kødklister væk

Forbrugerordførere vil have ministeren at til mødes med supermarkederne.


Af Jakob Sheikh
Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) bør gribe knoglen og invitere supermarkederne til en dialog om at begrænse omfanget af kødklister i varerne.

Sådan lyder meldingen fra flere forbrugerordfører i Folketinget, efter at enzymet thrombin, bedre kendt som kødklister, i dag er blevet tilladt i EU.

Og selv om EU endnu har to måneder til at behandle sagen færdig, står flere forbrugerordførere allerede nu klar med et nyt initiativ.

LÆS ARTIKEL EU tillader kødklister

SF's forbrugerordfører, Pia Olsen Dyhr, vil således tvinge fødevareministeren til at mødes med detailhandlen for at få dem til ikke at føre kød behandlet med thrombin - et ønske, som detailhandelskæden Coop allerede har bakket op om.

»Ministeren må nu gribe knoglen og snakke med forhandlerne om, at de ikke kommer til at have kødklister i deres butikker. Man taler jo med branchen om andre ting, der ikke bør være i butikkerne, så det er oplagt også at gøre det med kød«, siger Pia Olsen Dyhr.

Frygter rutsjetur
Thrombin kom tilbage i 2005 på EU's liste over tilsætningsstoffer og blev derefter automatisk forbudt. Men med tilladelsen af stoffet i dag, har EU givet fortabt, mener Pia Olsen Dyhr.

Derfor må ministeren træde i karakter, siger ordføreren, der frygter, at kødklisteret hurtigt vil brede sig i butikkerne.

»Hvis det først kommer ind i ét supermarked, så bliver det en rutsjetur, hvor det automatisk hurtigt vil brede sig til alle butikker. Men det her altså noget skidt kød, og der kan være problemer med bakterier, så den sluse er der ingen grund til at åbne. Vi vil ikke have en konkurrence på dårlig kødkvalitet«, siger hun.

SF's forbrugerordfører henviser til sagen om kemikaliet Bisphenol A, der især er blevet brugt i sutteflasker. Dengang gik ministeren i dialog med forhandlerne og fik begrænset salget af kemikaliet.

LÆS OGSÅ Slagterier: Kødklister kan bruges til sundere mad

»Hun har jo snakket med detailhandlen før om bestemte stoffer, så det skal hun gøre igen. Ministeren bør også selv være interesseret i det, eftersom der er et flertal i Folketinget for at forbyde thrombin«, siger Pia Olsen Dyhr.

Forslaget bakkes op af forbrugerordfører i Dansk Folkeparti og formand for fødevareudvalget, René Christensen.

»Det ville glæde mig, hvis vi fik en dialog her«, siger han og tilføjer, at han savner til tilbundsgående undersøgelse af sundhedsfarerne ved thrombin.

»Der er mange ting, der stadig ikke er kortlagt. Måske er kødet i sig selv ikke farligt, men det handler også om håndteringen og sammenblandingen med andre kødrester«, siger René Christensen.

S bakker op
Også Benny Engelbrecht, forbrugerordfører for Socialdemokratiet, hilser initiativet velkomment.

»Det er en fin og fornuftig idé, og selv om slaget i EU ikke er helt tabt endnu, skal vi jo til at finde en løsning på det her«, siger han.

Hvis ikke man får oplyst forhandlerne godt nok om kødklisteret, frygter han, at mindre steder vil sælge sammenblandet kød, fordi det vil være billigere.

Radikale vil kæmpe i EU
Bente Dahl, forbrugerordfører for de radikale, støtter også op om en dialog, men mener at man skal være forsigtig med politisk indblanden i erhvervslivet. Kampen stadig står i EU, lyder det.

»Jeg vil først og fremmest arbejde på at få flertal for at forbyde det fuldstændigt. Det tror jeg ikke er umuligt. Indtil da må en god mærkning være nødløsningen. Men jeg vil gerne understrege, at mærkningen er en 'plan b'«, siger hun.


   
   
FCK giver sortbørshajer kamp til stregen
   
   
Kvinder om 'Gør-det-selv-manden: Han er for lækker
   
   
Uægte pinjekerne skyld i 'pinjemund'
   
   
FCK tilgodeser egne fans i jagten på Barcelona-billetter
   
   
FCK tvinger fans til at købe billetter i bundter
   
   
Vielser i det fri udfordrer kirkebrylluppet
   
   
Migrænes gåde står foran opklaring
   
   
Københavnere »glemmer« at stille bycyklen tilbage
   
   
Grønt bud: Bycyklen er som en sovjetisk kampvogn
   
   
København vil af med »oldnordisk« bycykel
   
   
Endnu en olieplatform er eksploderet
   
   
Danske forskere: Mænd bliver svagere efter overgangsalderen
   
   
Fed fransk thriller går i luften på DR2
   
   
Axl Rose skaber tre koncertskandaler på en uge
   
   
Fransk avis: Riis kræver 22,5 mio. kr. for Cancellara
   
   
Skattevæsenet undsiger Anni Fønsby
   
   
De Sorte Spejdere afbrød live-udsendelse
   
   
Serbien chokerer med verdens grummeste film
   
   
Flinketest spørgsmål 1
   
   
Flinketest spørgsmål 2
   
nyhedertjeksportibyen