Fredag 10. september kl. 08:01  
NyhederTjekSportiBYEN
   
15. mar 2010 KL. 13.02
Sådan ser PlayStation Move ud med hovedcontrolleren til højre, hvis lysende kuple på toppen kan ses af PlayStation Eye-kameraet, som man skal sætte ved fladskærmen. Sub-controlleren til venstre har analog styrepind og knapper - ganske som Wiis Nunchuck.
PlayStation bliver bevægelsesfølsom

Sony lancerer sin egen bevægelsesfølsomme controller i slutningen af året.


Af Thomas Vigild
De tre konsolgiganters teknologiske kapløb om bedre spiloplevelser handler ikke længere om lutter grafik og lyd.

Den store slagmark til efteråret hedder bevægelsesstyring, da Sony nu lancerer en Wii-lignende controller til PlayStation 3 kaldet PlayStation Move.

LÆS ARTIKEL Styr Nintendo med din puls

Den nye Move-controller opfanger ifølge Sony uden forsinkelser alle ens sving foran skærmen, og præcisionen er i top, fordi Move-controlleren fungerer sammen med kameraet PlayStation Eye, der kan 'se' controlleren i hånden på spillerne.

Kameraet skal placeres ved fladskærmen, men Move styres også via en tredje controller med den såkaldte "sub-controller", der ligesom Wii´ens Nunchuck-controller har et analogt joystick og skal bruges samtidig med Move-controlleren.

Råb til skærmen
Move-controlleren selv består af et gyroskop og et accelerometer med tre akser, samt en magnetisk sensor og en farveskiftende kugle på toppen, der kan spores af PlayStation Eye-kameraet.

Sony betoner også, at man via den indbyggede mikrofon i kameraet også kommer til at styre spil med sin stemme.

Sony lover 20 Move-kompatible spil inden for 'finansåret 2010', hvilket slutter 1. april 2011, og har annonceret Move-spil som sportspillene 'Sport Champions', skydespillet 'SOCOM 4' og festspillet 'Move Party' foruden et nævekamp- og bowlingspil.

LÆS ARTIKEL Kroppen kan erstatte fjernkontrollen

Derudover har Sony sikret støtte fra 36 spiludviklere, der nu arbejder på spil egnet til Move-controlleren.

For eksempel udgiver Warner et nyt 'Ringenes Herre'-spil med Aragorn i hovedrollen, hvor to spillere kan svinge sig igennem spillet sammen foran skærmen til Wii og PlayStation 3.

Kampen om kontrollen
PlayStation Move udkommer til efteråret og vil koste i omegnen af 600 kroner.

Samtidig lancerer Microsoft deres knapfrie controller kaldet 'Project Natal', hvor controlleren er selve spillernes krop og stemme, der begge opfanges via et kamera.

Også Nintendo er med i kapløbet. De sender en såkaldt 'Vitality Sensor' på markedet til Wii, så den måler spillernes puls og svedproduktion.


   
   
Biblen - nu som online-spil
   
   
Tysk storbank investerer i tidlig død
   
   
Diskoteker bryder loven med vilje
   
   
Ole Hyltoft: DR-journalister ved ingenting
   
   
Præst genoptager truslen om at brænde koraner
   
   
»Er du fra Danmark?! I er endnu værre«
   
   
Tidligere R-formand støtter trængt næstformand
   
   
Pia K. går ind i den svenske valgkamp
   
   
Minister vil tvinge gymnasielærere op til tavlen
   
   
X Factor-vært vender tilbage
   
   
Amerikanske soldater anklaget for drab på civile
   
nyhedertjeksportibyen