Fredag 10. september kl. 06:20  
NyhederTjekSportiBYEN
   
11. mar 2010 KL. 09.24
Tjek ind. Læserne tipper om et charmerende byhotel og et hostel i en gammel retsbygning. - Foto: MORTEN LANGKILDE
Læsernes guide til hoteller i London

For blot 150-200 kroner per nat kan du bo centralt og i en gammel retsbygning.



I denne uge gælder det gode tips om hoteller i London.

Til næste uge - giv dit tip til skønne loppemarkeder på rejsen. Skriv og send eventuelt et foto til guide@pol.dk eller skriv dit tip nederst i denne artikel.

De bedste tip til loppemarkeder bliver bragt i avisens rejsetillæg, og en af bidragene kan vinde en Turen går til... rejsebog efter eget valg.

Her er et par læsertip til Londons bedste hoteller:

Småt og godt
Arosfa Hotel i Gower Street i Bloomsbury var oprindelig maleren, sir John Everett Millais hjem, og hotellet er indrettet i det 200 år gamle byhus. Her er smalt, snørklede gange – og små værelser – og godt. Personalet er venligt, og der er altid rent.

Hyggen understreges af, at der uden for døren er indkøbsmuligheder, der siger sparto, hvis man altså ønsker sig en butik med økologiske varer til rimelig pris, og hvor man både kan spise og tage med hjem.

LÆS ARTIKEL Læserne: Her er verdens fedeste storbygader

En slags restaurant-café og butik i et. Hotellets opholdsstue har tv og gratis internet. Morgenmaden er typisk engelsk: spøjst brød, toast, scrambled eggs og bønner i tomat.

Tæt ved hotellet ligger Russel Square og British Museum, og man kan på gåben snildt nå Covent Garden. Arosfa er et godt, hyggeligt og særdeles godt bud på et godt beliggende Londonhotel.

www.arosfalondon.com
Helene Dambo, Kerteminde

Sov i cellen
Clink Hostel er en gammel retsbygning – faktisk den, hvori The Clash blev dømt i sin tid – som nu er bygget om. Der er mulighed for at sove i cellerne i kælderen eller på et af de mange værelser.

LÆS ARTIKEL Læsernes guide til britiske pubber

Der er alt fra 2- til 12-mands-værelser, som er hyggeligt redt op. Der er ikke overvældende service på værelserne, tværtimod. Man har sit værelse i det antal nætter, man bestiller det, og der er ikke opredning i løbet af dagene.

Til gengæld har man værelset for sig selv og behøver ikke at være bekymret for lyssky hotelrengøringsassistenter. Receptionen er åben døgnet rundt, og der er både en god bar, morgenmad, internet og alt, hvad man ellers skal bruge.

LÆS ARTIKEL Så meget koster taxaen på ferien

Clink Hostel ligger cirka ti minutters gang fra den store metro- og togstation King’s Cross, der forbinder næsten alle linjer. Skal man på en forlænget weekendtur med oplevelser i London, og vil man hellere prioritere at bruge pengene på en musical i stedet for et fancy hotel, jamen, så er det Clink Hostel, der er noget værd.

Fire personer i fire nætter betyder omkring 150-200 kroner per nat per person. Og det er vel egentlig ikke så dårligt? Hjemmesiden er i øvrigt meget overskuelig og nem, og den virker upåklageligt.

www.clinkhostel.co.uk
Jannik Ellegaard Hansen, Roskilde

I næste uge kan du tippe om gode loppemarkeder.


nyheder@pol.dk
   
   
Ole Hyltoft: DR-journalister ved ingenting
   
   
»Er du fra Danmark?! I er endnu værre«
   
   
Præst aflyser Koran-afbrænding
   
   
Pia K. går ind i den svenske valgkamp
   
   
Diskoteker bryder loven med vilje
   
   
De radikales næstformand står til at blive væltet
   
   
Mand død under anholdelse i Ballerup
   
   
Læserne: Københavnske cyklister er nogle ego-trippere
   
   
Rodney King gifter sig med nævning
   
   
Døden høster færre ofre på USAs landeveje
   
nyhedertjeksportibyen