Torsdag 9. september kl. 01:35  
NyhederTjekSportiBYEN
   
09. mar 2010 KL. 14.32
ANTITERRORAKTION. Indonesisk politi bærer skuddræbt mand væk efter aktion mod formodede terrorister. - Foto: TATAN SYUFLANA/AP
Bali-bombes bagmand menes dræbt af politiet

En af de mest eftersøgte terrorister i Indonesien menes at være blevet dræbt af sikkerhedsstyrkerne.


Af Søren Astrup

EFTERLYSNINGSPLAKAT. Dulmatin har været eftersøgt i flere lande. Her en plakat fra filippinsk politi.

Den indonesiske terrororganisation Jemaah Islamiyah kan have mistet en af sine ledere.

Myndighederne mener, at en af organisationens spidser har mistet livet under en skudkamp med politiet i Pamulang.

Dulmatin, som manden hedder, har været en af lederne af terrorgruppen, der er tæt knyttet til det islamistiske al Qaeda-netværk.

Han er blevet sat i forbindelse med en stribe terrorangreb i landet, blandt andet bombningerne på Bali i 2002, hvor muslimske terrorister slog til midt i det hinduistiske Bali.

Terrorangrebet kostede 202 mennesker livet. Blandt ofrene var tre danskere.

LÆS OGSÅ Hjernen bag Bali-bomber er dræbt

Ifølge CNN havde amerikanerne sat en pris på Dulmatins hovede: Belønningen for at afsløre hans tilholdssted var nået op på 10 millioner dollars (54 millioner kroner, red.).



Dulmatin blev dræbt, da sikkerhedsstyrker slog til mod formodede terrorister i Banten-provinsen. 15 terrormistænkte blev pågrebet, mens en af dem mistede livet.

Politiet slog ifølge avisen Jakarta Post til, da den eftersøgte mand besøgte en computercafé.

»Han blev skudt ned fem minutter efter, at han loggede på internettet«, siger en sikkerhedskilde til avisen.

Mangler endelig identifikation
Om den omkomne er identisk med Dulmatin skal nu afgøres ved hjælp af dna-prøver.

En ekspert i terrorisme, International Crisis Groups analytiker Sidney Jones, oplyser over for nyhedsbureauet Reuters, at den efter alt at dømme er god nok: »Det ser med 99 procents sikkerhed ud til at være ham«.

Manden begyndte at skyde mod politifolkene, da de dukkede op, skriver Reuters. Hvis det er Dulmatin, er det en vigtig sejr for Indonesiens kamp mod terroristerne.

Skjulte sig i Filippinerne
Det blev antaget, at han opholdt sig i Filippinerne, hvor Abu Sayyaf-terrororganisationen kæmper for at indføre islamisk sharia-styre.

Siden Balibombningen har Indonesien været ramt af flere voldsomme terrorangreb, blandt dem bombeangrebet mod et Mariott-hotel i hovedstaden Jakarta.

Overvågningskamera filmede hotelbomben i Indonesiens hovedstad.


   
   
Familier til indespærrede minearbejdere strides om penge
   
   
Uro præger kongedømmet Swaziland
   
   
FN-chef fordømmer plan om koranbrænding
   
   
Romaer er tvunget til at bide smerten i sig
   
   
Færøsk politiker: Lesbisk statsminister forbryder sig mod Bibelen
   
   
David Camerons far død i Frankrig
   
   
Hver 10. sexforbryder i Norge er kvinde
   
   
Store skovbrande hærger Spanien
   
   
Sådan stemmer svenskerne
   
   
BP: Andre deler skylden med os
   
   
Forskere har kortlagt hvordan mænd skal danse - godt
   
   
Zvonareva venter på Wozniacki
   
   
Merkel: Har han lov til at gøre det? Ja han har
   
   
Færøsk politiker: Lesbisk statsminister forbryder sig mod Bibelen
   
   
»De er skøre, de færinger«
   
   
Brian Sandberg risikerer lang varetægtsfængsling
   
   
Familier til indespærrede minearbejdere strides om penge
   
   
Michael Laudrup bestjålet under ligakamp
   
   
Overlevende fra bådulykke taler ud
   
   
Skilsmissebørn bliver oftere kriminelle
   
nyhedertjeksportibyen