Fredag 10. september kl. 07:12  
NyhederTjekSportiBYEN
   
18. mar 2010 KL. 23.39
HVALHAJ.Den unge hvalhaj ' Sammy' blev i dag sluppet løs. - Foto: KAMRAN JEBREILI/AP
Verdenskendt hvalhaj slippes fri

Efter massivt pres fra miljøaktivister vælger hotel i Dubai at slippe truet hvalhaj fri.


Af Tarek Omar
Hvalhajen hedder ’Sammy’ og har levet i fangenskab siden 2008 i et af Dubais rigeste luksushotellers vandareal – men nu er det slut.

Luksushotellet Atlantis skriver i en pressemeddelelse, at de har sluppet den fire-meter lange hvalhaj fri i Den Persiske Golf.

»Det vigtigste for os er dyrets helbred«, sagde viseformanden i Atlantis Steve Kaisair til AP.

LÆS OGSÅ Hvalhaj fanget på luksushotel

Den famøse hun-hvalhaj har skabt international debat, fordi den levede i fangenskab i hotellets vandareal, hvor biologerne kunne udføre prøver på den.

’Sammy’ blev oprindeligt fanget, da den forvildede sig ind bag en revle i Den Persiske Golf tæt ved Dubai. Ifølge hotellets beretning fandt en fisker den syge hvalhaj og valgte derefter at tage hende med hjem til hotellet, hvor biologerne kunne behandle hende.

Miljøaktivisterne tror ikke på historien
Denne version af historien tror de fleste miljøaktivister ikke på. De tror derimod på, at hvalhajen blev fanget i en planlagt aktion.

I kølvandet på fangenskabet af hvalhajen er der opstået en bevægelse af aktivister i verden og i Dubai, der mener, at hvalhajen skal løslades.

Dubais største engelsksprogede dagblad ’Gulf News’ har derfor startet en kampagne for at befri ’Sammy’.

Dagbladet er overbevist om, at hotellet hele tiden ville have en hvalhaj, hvilket er i modstrid med de internationale konventioner om truede dyr, der blandt andet betegner hvalhajer som ’sårbare’.

Sammy slippes fri
Hvalhajen blev, før den fik sin frihed i Den Persiske Golf, udstyret med en digital GPS, så biologerne kunne følge dens færden fremover.

Aktivisterne har dog ikke fået beviser for hvalhajens befrielse, hvilket har skabt stor debat omkring sandheden bag hotellets pressemeddelelse.

Miljøaktivisten Lisa Perry, der er talsmand for Wildlife Society sagde til AP, at hun var glad for at hvalhajen nu levede uden for fangenskab. Men hun mente, at beviser skulle fremføres før, at offentligheden ville tro på hotellets udsagn.

Hvalhajer kan leve op til 100 år og kan blive 14 meter lange. De regnes for at være harmløse overfor mennesker.


   
   
Præst genoptager truslen om at brænde koraner
   
   
Amerikanske soldater anklaget for drab på civile
   
   
To skudt og dræbt på bilfabrik i USA
   
   
Præst aflyser Koran-afbrænding
   
   
Iran løslader spionmistænkt amerikaner
   
   
Pia K. går ind i den svenske valgkamp
   
   
»Er du fra Danmark?! I er endnu værre«
   
   
Fyringstruet tysk islam-kritiker trækker sig
   
   
Døden høster færre ofre på USAs landeveje
   
   
Bogafbrænding udløser international terroralarm
   
   
Tysk storbank investerer i tidlig død
   
   
Ole Hyltoft: DR-journalister ved ingenting
   
   
Diskoteker bryder loven med vilje
   
   
Præst genoptager truslen om at brænde koraner
   
   
»Er du fra Danmark?! I er endnu værre«
   
   
Pia K. går ind i den svenske valgkamp
   
   
X Factor-vært vender tilbage
   
   
Tidligere R-formand støtter trængt næstformand
   
   
Amerikanske soldater anklaget for drab på civile
   
   
Politi stormer piratkrudtfabrik
   
nyhedertjeksportibyen